Status på søgningen 15. marts 2021
Mandag d. 15. marts 2021 kl. 12:00 var der frist for søgningen pr. 15. marts til kvote 2 via Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
Samlet set for søgningen via KOT til videregående uddannelse har 60.718 ansøgere søgt om optagelse pr. 15. marts. Det er 6 procent flere end i 2020.
SDU har fra 9.411 ansøgere modtaget 14.140 ansøgninger, heraf 4.144 1. prioritetsansøgninger, til SDU’s bacheloruddannelser.
- Det samlede antal ansøgninger steget med 17% i forhold til rekordåret 2020
- Antallet af 1. prioritetsansøgninger er steget med 3% i forhold til 2020
- Antallet af ansøgere er steget med 11% i forhold til 2020
I sektoren ser man, at
- RUC oplever tilbagegang i søgningen pr. 15. marts
- KU oplever igen markant stigning i søgningen pr. 15. marts for andet år i træk
- SDU er det universitet med den mindste stigning i 1. prioritetsansøgere
Læs status i dette notat, hvor der også er et bilag, som angiver status for hver uddannelse.
Er man endnu mere nysgerrig på søgningen til SDU findes en applikation med flere detaljer (PowerBI)
Analyse af udviklingen i sektoren findes på analyser.sdu.dk
Status pr. 15. marts blev samme dag sendt pr. mail til direktionen, institutledere, sekretariatschefer, områdechefer, uddannelsesrådet, SAK-KVAL og Studieservice.