Skip to main content
Servicesider

SDU SAFE

Etablering af SDU SAFE i Fællesadministrationen

Forsknings- og innovationssikkerhed og sikkerhedsområdet er et prioriteret indsatsområdet på SDU som følge af anbefalinger fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS).

Af SDU SAFE, 05-04-2024

Arbejdet med implementeringen af URIS-anbefalingerne er kommet godt i gang på SDU og er forankret i en projektorganisation med bl.a. lederrepræsentanter fra fakulteterne og Fællesadministrationen.

Den 1. oktober 2023 blev Mads Niemann-Christensen ansat som sikkerhedschef (CSO) på SDU med foreløbig organisatorisk placering i Rektorsekretariatet.

Efterfølgende er URIS-området tilført yderligere ressourcer med henblik på at styrke implementeringen af URIS-anbefalingerne. Den 1. marts 2024 er Jette Dall Klitgaard startet som administrativ medarbejder, og den 1. april er Bogdan Vasii startet som akademisk medarbejder.

Med denne styrkelse af sikkerhedsområdet har universitetsdirektøren besluttet, at opgaverne på området pr. 1. april 2024 bliver varetaget i et selvstændigt område i Fællesadministrationen under navnet SDU SAFE med Mads Niemann-Christensen som områdechef. SDU SAFE vil have til opgave at varetage arbejdet med at implementere URIS-anbefalingerne på SDU, herunder bl.a. at foretage sikkerhedsgodkendelser.

Sikkerhedsopgaver vedrørende informationssikkerhed (SDU Digital), it-sikkerhed (SDU IT) og fysisk sikkerhed (Teknisk Service) ændrer ikke organisatorisk placering og vil fortsat blive varetaget i de respektive områder i Fællesadministrationen, og SDU SAFE vil samarbejde med disse områder om en yderligere styrkelse af sikkerhedsområdet på SDU.  

SDU SAFE vil løbende informere om arbejdet med implementeringen af URIS-anbefalingerne.

Tidligere information:

https://sdunet.dk/da/nyheder/nyheder_fra_sdu/uris-anbefalinger

Redaktionen afsluttet: 05.04.2024